Vinderen er fundet!
Vi har en vinder af mobilvideokonkurrencen!
Der var kamp til stregen og I stemte lige til det sidste. Opgøret kom til at stå mellem Pamela Young, som havde tilbragt kulturdagene på TH. Bar, og Camilla Hovej, der havde hygget med sin datter i Spinderiet.
Da afstemningen sluttede ved midnat den 18. september var der afgivet 446 gyldige stemmer.
Stemmefordelingen blev:
- Camilla Hovej, 226 stemmer, 50,7 %
- Pamela Young, 213 stemmer, 47,8 %
- Inger Richter, 7 stemmer, 1,6 %
Klippet sammen af datter
Camilla optog sin datters og hendes kusines oplevelse af Valby Kulturdage – og Camillas datter på 12 år har selv klippet filmen sammen og lagt musik på.
Camilla og hendes datter skal så bare lige blive enige om hvem de andre 52 mennesker i salen skal være, når de kan invitere til privat biograftur i Valby Kino, med film af eget valg, sodavand og popcorn, og den fine vinderfilm vist som forfilm.
Præmier til alle
Andenpræmien til Pamela er en middag i på Bone’s i Spinderiet og en tur i Valby Kino for to personer. Inger kan også invitere en ledsager med til en hyggelig aften i Valby Kino.
STORT tillykke, og tak til alle deltagere!
Vi kontakter vinderne direkte om overlevering af præmier.
Skriv en kommentar
Vil du deltage i diskussionen?Du er velkommen til at deltage her!