Stil op til Københavns Kommunes ældreråd
Er du fyldt 60 år, og kan du samle mellem fem og ti stillere, kan du stille op til årets valg til ældrerådet – der er frist for opstilling den 28. august.
Københavns Ældreråd arbejder til gavn for alle kommunens ældre borgere +60 år.
Ældrerådet rådgiver politikerne på rådhuset
Ældrerådets opgave er at rådgive Borgerrepræsentationen i ældrepolitiske spørgsmål, og formidle synspunkter mellem ældre borgere og politikere i kommunen.
Ældrerådet høres f. eks. om forslag inden for disse områder:
- Kommunens politikker og strategier på ældreområdet
- Kommunens kvalitetsstandarder for personlig og praktisk hjælp
- Budgetforslag
- Boliger til ældre og nye initiativer på boligområdet
- Tilgængelighed og trafikale forhold
- Kultur- og idrætstilbud til ældre
- Borgerservice
Rådet mødes på Københavns rådhus en gang om måneden, juli undtaget.
Sådan stiller du op
Du kan stille op som kandidat til en af de 25 pladser i Ældrerådet, hvis du bor i Københavns Kommune, og fylder 60 år senest den 30. oktober 2020.
Du bliver valgt ind eller er suppleant i perioden 2021-2024.
Hvis du vil stille op som kandidat, kan du gøre det på én af to måder:
- Du kan selv printe kandidat- og stillerlisten. Hvis du ikke har mulighed for at printe, kan du få listen udleveret på Rådhuset på 1. sal i værelse 83 fra og med mandag den 6. juli, mandag til fredag i tidsrummet 9.00-14.00. Lokalet vender ud mod Rådhuspladsen.
- Du kan også stille op og indsamle stillere digitalt her
Du skal samle mellem mindst fem og højst ti stillere for at stille op. Dine stillere skal også være fyldt 60 år den 30. august 2020, og bo i København.
Samler du stillere på den fysiske liste skal du aflevere den på rådhuset senest fredag den 28. august 2020 kl. 12.
Kandidat- og stillerlisten afleveres på Rådhuset, 1. sal, værelse 83, mandag til fredag i tidsrummet 9.00-14.00. Lokalet vender ud mod Rådhuspladsen.
Læs mere om hvordan du stiller op lige her:
Læs mere om ældrerådets arbejde lige her:
Skriv en kommentar
Vil du deltage i diskussionen?Du er velkommen til at deltage her!