Hvor vil du gerne kunne sortere affald?
Københavns Kommune vil over de næste år opsætte 750 nye sorteringspunkter til affald i byrummet – og de beder dig om hjælp til at finde ud af, hvor de skal stå.
Sorteringspunkterne skal gøre det lettere for dig at komme af med dit affald i en travl hverdag. På kortet herunder kan du markere hvor i byen, det vil være smart for dig at kunne aflevere dit sorterede affald:
På kortet kan du, efter at have besvaret nogle få spørgsmål om din alder, boligform og bopæl, markere hvor du kunne tænke dig et sorteringspunkt.
De nye sorteringspunkter er en del af planen Cirkulær København. Planen har tre mål, der skal nås inden 2024:
- 70 % af husholdningsaffaldet skal indsamles så det kan genanvendes
- Københavnerne skal genbruge 3 gange så meget
- CO2-udledningen skal reduceres med 59.000 tons
Med de 750 nye sorteringspunkter vil kommunen kunne indsamle og genanvende mere end 10.000 tons affald.
De nye sorteringspunkter skal supplere den nuværende ordning til indsamling af husholdningsaffald.
Sorteringspunkter tilpasses bydelen
Sorteringspunkterne kan være enten nedgravede beholdere, kuber eller affaldsskjul – alt efter hvad der passer til den enkelte bydel. Alle sorteringspunkter får åben adgang for alle.
I løbet af 2021 skal der findes mulige placeringer til de nye sorteringspunkter i Københavns 12 bydele.
Det bliver forskelligt fra placering til placering, hvilke typer af affald du kan sortere. Det kommer an på, hvad behovet er det enkelte sted og hvilke sorteringsmuligheder, der ellers er.
Når de mulige placeringer er fundet og godkendt kan anlægsarbejdet begynde – det forventes at blive sat i gang i starten af 2022.
Læs mere om indsatsen og hold dig opdateret med status på placeringer af de nye affaldspunkter på kk.dk/sorteringspunkter:
Skriv en kommentar
Vil du deltage i diskussionen?Du er velkommen til at deltage her!