En ny rapport fra Institut for Lykkeforskning slår fast, at der er en forbindelse mellem følelsen af lykke og en bæredygtig livsstil. Men om det er selve det at sortere skrald, der gør en lykkelig, er svært at påvise.

International lykkeforskning bliver tillagt større og større betydning og ses i højere og højere grad som grundlag for udvikling af politik. I rapporten “Sustainable Happiness” påviser Institut for Lykkeforskning en sammenhæng mellem lykke og bæredygtighed, som åbner for en helt ny måde at tænke bæredygtighed som drivkraft i udviklingen af samfundet.

Den nye rapport sætter fokus på, at der ikke er nogen modsætning mellem at være lykkelig og leve bæredygtigt. Tværtimod kan det påvises videnskabeligt at mennesker, der har en bæredygtig livsstil, også er lykkeligere. Større fokus på at ændre vores forbrugsvaner kan  vise sig meget nyttigt i at skabe langvarig glæde i vores samfund.

“Det er ingen hemmelighed for lokaludvalget, at projekter med fokus på bæredygtighed skaber glæde og liv. Den årlige Store Forårsrengøring er en begivenhed, der samler hele Valby, og glæden og engagementet kan mærkes når mere end 200 Valbyborgere sammen rydder op i bydelen. Det økologiske marked på Tingstedet i sommermånederne får også smilet frem hos de lokale, når de kan lægge deres bæredygtige indkøb lokalt.” fortæller Dorte Grastrup-Hansen, miljømedarbejder i Valby Lokaludvalg.

Hvorfor?

Rapporten peger på fire mulige grunde til, at bæredygtig livsstil fører til øget lykkefølelse:

1. Glade mennesker er mere tilbøjelige til at reducere deres affald og leve mere bæredygtigt

2. Bæredygtig adfærd er i sig selv en årsag til større tilfredshed med livet

3. At reducere sit affald f.eks. via et projekt i lokalsamfundet skaber bedre omgivelser i form af skønnere natur og et styrket lokalfællesskab – hvilket leder til større trivsel.

4. Visse personlighedstræk som at være bekymret for miljøet eller drage omsorg for andre kan give en tilbøjelighed til at deltage i bæredygtige aktiviteter. Og omsorgsfulde selvopofrende mennesker oplever højere grader af lykke.

Rapportens konklusion er, at de fire forklaringer ikke udelukker hinanden, men at det er kombinationen af de fire tendenser, der skaber den lykkelige effekt.

Hvad betyder det?

Rapporten åbner for at tænke affaldsreducering og bæredygtighedsprojekter som projekter, der kan skabe større glæde og mere sammenhængskraft i lokalsamfundene. En bæredygtig udvikling kan være drivkraften for mere vitale og livlige samfund, hvor borgerne ved at hjælpe hinanden og sammen udvikle sig i en bæredygtig retning, også bliver lykkeligere.

“Vi arbejder målrettet på at engagere Valbys borgere i bæredygtige projekter – næste gang når vi indtager Toftegårds Plads med plantekasser, for at begrønne en grå plet på Valbykortet. Flere steder i Valby er der skabt små urbane haver, som borgerne er med til at passe, og der er noget ved at få lidt jord under neglene og føle, at man er med til at gøre en forskel i fællesskab, der skaber glæde” fortæller Dorte Grastrup-Hansen.

Få del i lykken: Hent hele rapporten “Sustainable Happiness” fra Institut for Lykkeforskning, læs mere om miljøgruppens arbejde i bydelen, eller tilmeld dig årets Store Forårsrengøring og sommerens Økologiske Markedsdage.

Valby Lokaludvalg igangsætter nu et projekt for at få mere viden om radonindholdet i Valby og få kortlagt radonniveauerne i hele bydelen. Lokaludvalget søger derfor 22 frivillige husejere til at indgå i projektet.

Som led i projektet måles radon i 22 boliger i Valby, og der laves en informationsfolder om radon i boliger og simple løsninger til at nedbringe radonindholdet. Folderen og resultaterne fra Valby-målingerne præsenteres på et stort borgermøde i Teatersalen i Valby Kulturhus onsdag den 17. juni. Mødet henvender sig både til borgere, der har fået målt radonniveauet, og til borgere, der ønsker mere viden om radon.

”Lignende målinger viste, at radon var et markant og ukendt problem i Brønshøj og Vanløse. Det er derfor vigtigt at undersøge problemets omfang i Valby og forklare, hvordan folk selv kan nedbringe radonindholdet i deres bolig” siger Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver ved Det Økologiske Råd.

Hvad er radon?

Radon er en naturligt forekommende radioaktiv gasart, der dannes ved henfald af radium, som findes overalt i jorden. Radon er den hyppigste årsag til lungekræft efter rygning ifølge Sundhedsstyrelsen. I København er de sidste 10 år fundet radon over den vejledende grænseværdi i lidt over hver tredje bolig.

Gasarten kan især måles i kælderrum ved opstigning gennem små utætheder i fundamentet. Indholdet af radon afhænger af hvor meget radon, der er i undergrunden under huset, om fundamentet er tæt, og om der er en god udluftning.

Hvordan laves målingerne?

Projektet har særlig fokus på villaer fra før 1970. Målingerne foregår ved, at to små bokse på størrelse med en lille tændstikæske anbringes i et soveværelse eller opholdsrum. Målerne skal stå i boligen i ca. 100 dage hen over fyringssæsonen hvorefter de sendes til analyse. De skal have lov til at ligge uforstyrret, mens rummet bruges helt normalt. Rummet skal enten være i kælder eller i stueplan i en bolig uden (krybe)kælder fra før 1998.

Sådan kommer du med

Interesserede kan skrive til radon@outlook.dk hurtigst muligt og senest fredag den 30. januar. I mailen skal du oplyse navn, adresse og telefonnummer. Ligeledes skal du beskrive hvilke rum, der ønskes målt i, og hvad rummene bruges til i dag. Folk med soveværelse og opholdsrum i kælderen eller i stueplan i huse uden (krybe)kælder prioriteres højest, da de har størst risiko. Det garanteres ikke, at alle interesserede får målt, da budgettet kun rækker til 22 husstande. Deltagerne forbliver anonyme.

Projektet finansieres af Valby Lokaludvalg og udføres i tæt samarbejde med Det Økologiske Råd. Det er Det Økologiske Råd, der står for udvælgelsen af boligerne, og den praktiske gennemførsel med udlevering og indhentning af målerne.