Valbys Erhvervsnetværk mødes næste gang torsdag den 17. august, til morgenmøde i Københavns Åbne Gymnasiums grønne klasseværelse fra kl. 8-9.45.
En frisk og grøn start på dagen
Mødet starter kl. 8 i friske, grønne omgivelser hos Københavns Åbne Gymnasium, Sjælør Boulevard 133.
Skolen byder indenfor i deres grønne klasselokale på taget. Lektor og uddannelsesleder Mads Strarup fortæller om skolens profil, specielt med fokus på bæredygtighed og samfundsansvar.
Morgenmad og frisk inspiration til din virksomhed
Efter besøg i taghaven, fortsætter mødet med god tid til, at medlemmerne af netværket kan dele konkrete projekter, ideer og udfordringer med hinanden over god morgenmad og masser af kaffe!
Så kom med og få ny inspiration til din virksomhed! Tilmelding til mødet senest mandag den 14. august til Asger Gad på gn7s@okf.kk.dk:
Nye medlemmer kan begynde her
Valbys Erhvervsnetværk er åbent for alle, der driver virksomhed i Valby. Fokus er at opnå mere bæredygtighed på flere parametre: Social, økonomisk og miljømæssigt.
Netværket drives af Valby Lokaludvalgs miljøgruppe, og mødes fast hveranden måned. Mødets emner bestemmes af de deltagende virksomheder fra gang til gang.
Imellem møderne kan medlemmerne dele viden og vende problemstillinger i Facebookgruppen ‘Valbys Erhvervsnetværk’. Den finder du her: