Kom til Københavns hyggeligste økologiske sommermarked
Lørdag den 12. august fra 10-14 kan du igen gå på indkøb hos de økologiske stadeholdere og nyde den stemningsfulde musik på Tingstedet.
Stort udvalg af økologiske lækkerier
De økologiske stadeholdere har samlet et udvalg af deres lækreste produkter til dig:
På markedsdagen i august kan du blandt andet købe ind hos:
- Organic Designs – lækker økologisk børnetøj
- Hampegården og Nordic Chufa byder på snacks, energibarer og andet sund(ere) slik
- Kysøko – frugt og gourmet-æblemost
- Musik Conditoriet sælger dejligt brød fra eget bageri i Skolegade
- Pinotageshoppen forhandler sydafrikansk vine af høj kvalitet
- Dante Vine MV sælger et udvalg af kvalitetsprodukter fra Italien
- Andaman Dreaming besøger markedet for første gang med deres kollektion af miljøvenligt tøj, sko, tasker og smykker
- Jørgen fra Økologisk Landbrugslaug sælger som altid sine økologiske og biodynamiske frugter og grøntsager
Billy & Spencer spiller op
Billy ‘Chapeau’ Gross besøger igen markedet med sin søn Spencer Gross.
Billy på mundharmonika og vokal og Spencer på guitar og vokal bevæger sig i genrerne blues, country, folk og jazz, og har spillet sammen siden 2005. Med deres pulserende rytmer, spændende soli og stramme vokalharmonier, kommer de frem med en lyd der giver lytteren en unik og autentisk oplevelse.
Design dit eget personlige affaldssystem
Kan du lide at lege med lego eller perleplader? Så kan du også få det sjovt med at designe dit personlige net til at sortere affald i dit køkken.
De to kreative designer Sine og Anne fra virksomheden Plyssky har i samarbejde med Københavns Kommune udviklet et sorteringssystem med flotte poser. Lørdag den 12. august er designerne til stede, for at hjælpe dig med at lave dit helt eget personlige sorteringssystem.
Det bliver hyggeligt og du mærker hvor lækkert det er at være kreativ og lave dine egne designs. Alle kan være med børn, som voksne. Du kommer hjem med op til 3 unikke flot designede net til sortering.
Miljøgruppen arbejder for et renere Valby
Økologisk Marked på Tingstedet arrangeres af Valby Lokaludvalgs Miljøgruppe – du kan læse mere om miljøgruppens arbejde med at gøre Valby renere, grønnere og mere bæredygtigt lige her:
Skriv en kommentar
Vil du deltage i diskussionen?Du er velkommen til at deltage her!