X-FACTOR-stjerner, lopper og fællesspisning til årets Folehavefestival
Kom med til den store, lokale folkefest Folehavefestivalen på lørdag den 9. september fra kl. 10-20.30, og oplev b.la. X-Factor stjerner på scenen.
Folehavens beboere arrangerer
For 27. år i træk står Folehaven sammen om en lokal folkefest: Folehavefestivalen.
I år har Folehavens beboere kastet sig ind i planlægningen, sammen med Kirsebærhavens skole, Vigerslev Bibliotek, Margrethekirken og de forskellige institutioner i Folehaven.
Det betyder et stærkt udvidet program, der varer hele eftermiddagen og slutter af med fællesspisning og koncert.
Stjerner & musik
Zara fra Ladies With Attitude fra X-Factor synger sammen Mads Christian, også fra X-Factor, på scenen kl. 17. Zara er fra Valby, og gik engang på Kirsebærhavens Skole.
Både før og efter denne optræden er dagens program fyldt med stjerne-talenter fra skolens musikhold og Folehavens Ungdomshus’ rappere. Party-bandet Coffeevoice afslutter dagen med at spille op til dans på asfalten.
Fællesspisning og lopper
Er du interesseret i en loppebod den 9. september, koster det 100 kr. at stille op. Billetten skal købes på Vigerslev Bibliotek i den betjente åbningstid tirsdag-fredag mellem kl. 13 og 15.
Vil du til bords med andre fra Folehaven og Valby lørdag aften? Så køb din billet til fællesspisning på Billetto, eller i SURF Valby i Kirsebærhaven 58 tirsdag mellem kl. 12 og 15.30 og onsdag mellem kl. 10 og 16.30. Der vil også være få billetter til salg i SURF Valbys infobod på dagen.
Billetterne koster 45 kr. for voksne, og 15 kr. for børn.
Kom og vær med til en folkefest hele dagen – programmet kan bl.a. ses på www.surfvalby.dk:
Folehavefestivalen er støttet af Valby Lokaludvalg og arrangeret af: Frivillige beboere fra Folehaven, Kirsebærhavens Skole, Vigerslev Bibliotek, Kirsebærhavens Plejehjem, Alexandrakollegiet, Folehavens Ungdomshus, SURF Valby og Margrethekirken.
Skriv en kommentar
Vil du deltage i diskussionen?Du er velkommen til at deltage her!