Valbys visioner er afleveret til rådhuset

Omtrent et års planlægning, borgerinddragelse og skriveproces er ovre. Nu er vores udkast til Bydelsplan 2017 sendt ind til rådhuset.

Bydelsplanen er et katalog over vores ønsker, drømme og visioner for Valby. Planen skal gøre det nemmere for politikerne på rådhuset at prioritere projekter, som borgerne i Valby rent faktisk ønsker, og som afspejler bydelens interesser og synspunkter.

En klar vision om sammenhæng og fællesskab

Vi har mødt jer på gaden, til konferencer, til borgermøder, til byvandringer og spurgt jer på Facebook, på hjemmesiden og på Instagram. Igennem et år har hele Valby haft muligheden for at fortælle os, hvad der er vigtigt for bydelens udvikling.

Resultatet er blevet en bydelsplan under overskriften sammenhæng og fællesskab, med fire overordnede temaer:

  1. Tryghed
  2. Et Helt Valby
  3. Kulbanekvarteret
  4. Miljø

Under temaerne er der beskrevet 15 projekter. Nogle projekter er meget konkrete, og kan anlægges med kort varsel, andre er visioner og idéudvikling, der kan bidrage til at udvikle bydelen på længere sigt.

Arbejdet er allerede i gang

Den færdige bydelsplan ser vi først til november, når den har været til behandling i fagforvaltningerne, fået en kærlig hånd af kommunens grafikere, og endeligt godkendt i Borgerrepræsentationen.

Men arbejdet med de enkelte projekter er i mange tilfælde allerede godt i gang. Følg med her på hjemmesiden:

 

0 svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at deltage her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *