Vis os dit Valby på Instagram
Hvad viser du altid til folk, der ikke bor i Valby? Er der et helt specielt sted du synes andre skal kende til? Vi skal have genoptrykt publikationen ‘Valbyruter’, og vi har vi brug for din hjælp til at indfange dét, der for dig er indbegrebet af Valby. De bedste fotos vil blive en del af ‘Valbyruter’, der trykkes i et oplag på 5.000 stk, og udvalgte fotos udstilles i januar.
Kender du ‘Valbyruter’?
Valbyruter er en folder med forslag til ruter, der tager dig med rundt i Valby. Hver rute har sin tematik, der skal sikre, at du kommer forbi alle de skæve, historiske, smukke eller hemmelige steder.
Vi har vores bud på steder man skal besøge i Valby, men måske vi har overset noget? Hjælp os med at indfange det Valby, du elsker.
- Hvad viser du altid til folk, der ikke bor i Valby?
- Er der et helt specielt sted, du synes andre skal kende til?
- Hvad er for dig indbegrebet af Valby?
For at deltage skal du:
- Downloade Instagram til din telefon
- Indfange dit bud på det helt særlige eller hemmelige Valby på et billede
- Lægge billedet på Instagram med tagget #elskditvalby
Ligger du inde med et foto fra den herlige sommerdag i sommers, eller et farverigt efterårsbillede, så giv også gerne det tagget #elskditvalby, så vi kan vise Valby på alle årstider.
Vi indsamler billeder fra den 1.-16. december. De bedste billeder bliver en del af tryksagen ”Valbyruter”, som udkommer i 5000 eksemplarer, og uddeles i hele Valby. Billederne bliver også del af en udstilling i januar.
Lokaludvalget udstiller løbende billederne på sin hjemmeside og Facebook. Brugernavn vil være synligt.