Cykelparkering Valby st nyhed

Nu bliver Valby Station renoveret ved Lyshøjgårdsvej

I uge 11 begynder Københavns Kommune og DSB en renovering af Valby Stations forplads på Lyshøjgårdsvej, der skal give plads til 400 nye cykelparkeringspladser og gøre forpladsen tryggere for fodgængere og cyklister.

Projektet blev vedtaget i 2017, og skulle efter planen have stået færdigt i 2019. Det blev dog udsat pga. anlægsloftet – men i næste uge kan anlægget af den nye forplads begynde.

Renoveringen skal give plads til bl.a. 400 nye cykelparkeringspladser og en række byrumsforbedringer, der skal sikre, at der er plads til alle, der bruger stationen og forpladsen ved Lyshøjgårdsvej til hverdag.

Læs mere om projektet lige her:

10 træer fældes – 13 nye plantes

Som optakt til arbejdet fældes der i uge 10 syv træer. Disse vil blive erstattet af 13 nye træer når den nye forplads gøres færdig. Forpladsen forventes færdig i december 2020.

Både træfældning og arbejdet i forbindelse med etableringen af den nye forplads udføres i dagtimerne på hverdage kl. 7.00 – 19.00 og eventuelt også på lørdage kl. 8.00 – 17.00.

Vil du holdes opdateret om anlægsprojekter i Valby? Så skriv dig op til vores nyhedsbrev, der udkommer to gange om måneden med en masse nyt om Valbys udvikling:

2 svar
  1. Eva Reiter
    Eva Reiter siger:

    Hvad med den elevator-forbindelse fra Lyshøjgårdsvej til Valby st., som vi er så mange, der har savnet langt mere end fornyelse af pladsen eller cykelstativer!? Jeg har skrevet om elevatorønsket til lokalaviser og DSB i alle de år (35), jeg har boet i Valby. Kan ikke benytte stationen, selv om jeg bor tæt på, da jeg er ganghandicappet. Og da jeg ikke har bil, kommer jeg sjældent nogen steder, især ikke efter at Bus 1A er holdt op med at køre på Vigerslev allé. Den var min livline til Kbh. pga. manglende handicap-adgang til perroner på Lyshøjgård-siden af Valby st.
    Mvh. Eva Reiter

    Svar
    • Katrine Clausager Rich
      Katrine Clausager Rich siger:

      Hej Eva,
      En elevatorforbindelse er en del af projektet her 🙂

      Katrine, sekretariatet

      Svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at deltage her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *