Valby Kulturdage i kunstårets tegn
Vil du udstille din kunst, spille guitar for de besøgende eller sætte liv i gaden med improteater, vals eller andre kunstneriske indslag? Valby Kulturdage 2013 står i Kunstårets tegn og vi inviterer dig og andre valbyborgere til at bidrage aktivt i årets fest.
Dit indslag kan være stort eller småt og behøver på ingen måde at have et professionelt præg. Du skal selv stå for det praktiske såsom opstilling af kunstværker eller andre rekvisitter og du bestemmer i udgangspunktet selv hvor og hvornår du “går på”.
Har du, din forening eller din dansetrup lyst til at vise dit talent for op til 30.000 mennesker under årets kulturdage kan du skrive en mail til www.valbylokaludvalg@gmail.com. Her kan du også få hjælp og sparing hvis du har brug for hjælp til at udvikle din idé.
Valby Kulturdage 2013 finder sted fra d. 30 august til d. 1. september.