Valby Kulturdage for fuld musik
Årets Valby Kulturdage kan prale af fire scener med musik, og en masse musik på gaden. Glæd dig til en blanding af lokale bands og orkestre, musik fra hele verden på World scenen og stærke danske navne.
Musik og dans med Valby Kulturhus
Valby Kulturhus opsætter stort telt med dansegulv for enden af Valby Langgade ned mod Søndre Fasanvej. Her bliver der fredag aften mulighed for at prøve den festlige dans Blues Dance.
Inden den første koncert er der mulighed for et crash course fra kl. 18.15. Fra kl. 18.45 spiller duoen Trainman Blues op til dans i teltet!
Læs mere lige her:
Musik fra hele verden på World scenen
På World scenen på Valby Tingsted kan du møde musik og dans fra hele verden. Mette Svane har sammensat et stærkt program til cirkusteltet, og der er både noget for voksne, børn og barnlige sjæle.
Se hele World Scenens program lige her:
TH. Bar præsenterer årets hovednavn
TH. Bar har igennem de sidste 5 år haft en masse dygtige kunsterne forbi og optræde, med hovednavne som Erann DD og Thomas Buttenschøn, og i år er ingen undtagelse.
De har sammensat et stærkt musikprogram, og de er meget stolte over, at kunne præsentere deres hovednavn Barbara Moleko, som spiller lørdag aften fra 20.15-21.
Udover det vil der selvfølgelig være en masse lokale kunstnere, som er klar på at give den gas. De går på hver time, så kom endelig forbi, der er helt sikkert musik til alle aldre:
Scenen ved Annexstræde
Traditionen tro bliver der en scene for enden af Annexstræde, som deles af flere forskellige aktører.
Fredag den 30. august sørger lokale musiker Jessica for et stærkt program med lokale bands på scenen.
Lørdag den 31. august overtager Valbybladet scenen til fejringen af deres 100 års fødselsdag. De byder på børneunderholdning fra morgenstunden med AnneO Duo.
Lørdag eftermiddag får scenen besøg af nogle af byens bedste kor og orkestre, når Copenhagen Music byder på musikfestival.
Festen på Annexstræde sluttes af med brag! Café Sommerfuglen præsenterer sammen med Valby Kulturdage musikprogrammet lørdag aften, der inkluderer en koncert med de seje damer fra Ruth to Hell!
Se hele programmet for scenen ved Annexstræde:
Oldie’s musikteltet
I Møllecaféens musiktelt på Valby Tingsted er der musik, hygge og kolde fadbamser både fredag og lørdag aften. Valbys egen Elvis, Jan Gylling, sørger for DJ’s, live musik, og selvfølgelig besøg fra Kongen himself!
Valby Tingsted, musik fredag kl. 20.15-23, lørdag kl. 19-23.
Gå på opdagelse i musikprogrammet
Det er ikke bare på scenerne der er gang i musikken under Valby Kulturdage. Få det fulde overblik over musikprogrammet lige her:
Skriv en kommentar
Vil du deltage i diskussionen?Du er velkommen til at deltage her!