Solterrasserne botilbud sindslidende nyhed

Ukrainske flygtninge flytter ind på Solterrasserne

I løbet af september flytter der ukrainske flygtninge ind i en række lejligheder i Solterrasserne på Johan Krohns Vej 8 i Valby, som forvaltningen har renoveret til formålet.

Vi har ikke været inddraget i eller orienteret om beslutningen, og vi ville gerne have haft muligheden for en tidlig indledende dialog med naboerne i området. Naboer og institutioner vil blive kontaktet af forvaltningen i denne uge.

Vi forventer, at Valby kan tage godt imod de ukrainske fordrevne.

Indkvartering af flygtninge en kommunal pligt

Forvaltningen oplyser, at det har været en stor opgave for København at finde boliger til de ukrainske fordrevne, som er kommet, og fortsat kommer, til byen.

Kommunen har pligt til at tilbyde midlertidig indkvartering til alle nyankomne flygtninge, der visiteres til kommunen, og Solterrasserne er en af fire nye placeringer til indkvartering.

Et eget hjem til fordrevne ukrainere

Indkvarteringsejendommene på Solterrasserne skal fungere som beboernes egne, private hjem, og er således ikke institutioner eller botilbud.

Der vil være personale på adresserne i løbet af dagen, som har tilsyn med bygningerne og sikrer, at beboernes værelser fungerer og understøtter et godt naboskab mellem beboerne.

Hvis du gerne vil hjælpe ukrainere i Københavns Kommune, kan du finde information på kk.dk/ukraine:

 

2 svar
  1. Pernille C
    Pernille C siger:

    De ukrainske flygtninge skal være velkomne.

    Selvom placering af flygtninge i en storby oftest vil være forfejlet – uanset flygtningenes forhistorier, så er jeg helt sikker på, at de ukrainiske flygtninge vil være en kærkommen forandring for områdets beboere efter de mange rigtigt kedelige oplevelser med anvendelsen af Solterrasserne til beboere på Mændenes Hjem.

    Slava Ukraini.

    Svar
  2. Johan A.
    Johan A. siger:

    Jeg glæder mig til, at de ukrainiske flygtninge overtager Solterrasserne, når de tunge stofmisbrugere (hvoraf flere tydeligvis har mange alvorlige psykiske sygdommen) forhåbentlig flytter ud ved årets udgang, for det har virkelig været en meget negativ oplevelse med talrige eksempler på følgekriminalitet oven i den uorden og narkohandel og meget utryghedskabende færden af svært-påvirkede stofbrugere på ved til/fra Solterrasserne.
    Min tillidt til myndighederne har virkelig lidt et knæk efter denne oplevelse med at placere Mændenes Hjem på Solterrasserne.
    Forhåbentlig udsættes de ukrainiske flygtninge ikke for det, som vi beboere i området har være udsat for med Mændenes Hjem på Solterrasserne.

    Svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at deltage her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *