Udvendig renovering af Smedestræde 2 er færdig
En lille status på arbejdet på Smedestræde, hvor den udvendige renovering af den fine gamle bygning på hjørnet netop er færdiggjort, og huset er frigjort fra stilladset.
Entreprenøren er blevet færdig med de udvendige rammer i den eksisterende bygning mod Smedestræde. Der er kommet nyt tag, nye vinduer og en udvendig pudsning af facaden.
Renoveringen er til at få øje på nu, hvor stilladset er blevet fjernet.
Tung trafik den 21. december
Entreprenøren har været nødt til at flytte byggepladshegnet ud mod Smedestræde, da der er behov for at køre materialer og affald fra byggepladsen.
Onsdag den 21. december varsles der om tung trafik på Valby Langgade, idet der forventes ca. 10 lastbiler med aflevering af beton til støbning af betondæk i nybyggeriet.
Forvaltningen beklager, at der kommer til at være trafikprop på vejen i løbet af dagen, men håber, at det hele glider alligevel.
Udsmykning af byggepladshegnet
Socialforvaltningen ønsker at udsmykke byggepladshegnet, så der er noget smukt at se på i byggeperioden.
Udsmykningen består af værker, som borgere i Socialforvaltningen har kreeret.
Boliger til 23 unge med handicap
På Smedestræde bygger Socialforvaltningen boliger til 23 unge med handicap. Nybyggeriet kan tages i brug til foråret 2024, og kommer udover boligerne til at indeholde:
- En lille forplads til ophold
- En butik i stueetagen, hvor borgere med handicap kan sælge kunsthåndværk, kaffe, te mm.
Læs mere om det nye byggeri her:
Hvorfor er bygningen ikke gul