Tina Andersen er vinder af Frivilligprisen 2021
Beslutningen er truffet: Tillykke til Tina Andersen med årets Frivilligpris på 10.000 kr.! Tina var indstillet af Kulbaneparkens Venner b.la. for sit store arbejde med den årlige kulturfest.
Valget stod imellem de to nominerede, der havde taget imod indstillingen til årets pris:
Der var enighed i juryen om at begge var virkelig gode kandidater.
Derfor var det en svær beslutning at træffe det endelige valg, men både afstemningen og juryen peger på samme vinder af Frivilligprisen 2021:
Tina Andersen, næstformand i Kulbaneparkens Venner.
Valget af Tina begrundes med at hun lægger et kæmpe arbejde i at løfte et kvarter der længe har været glemt. Hun har lagt et kæmpe, og vedholdende arbejde i at skabe et godt miljø og en fælles fortælling for området.
Indstillingen fra bestyrelsen i Kulbaneparkens Venner lagde fokus på afviklingen af kulturfesten, og det viser noget om hvad hun har gjort for lokalmiljøet.
Vi tillader os derfor at citere bestyrelsen, da de har sagt det virkelig godt.
“Men særligt en person har i den grad sikret at dette arrangement(kulturfesten red.) blev til noget. Og det er Tina! Tina har med sin fuldstændige umenneskelige gå på mod og opfølgning sikret at en række aktører på tværs af kultur og forenings skæl er gået sammen har skabt kulturfesten.
Det er altså Tina der, har holdt styr på alle de løse ender. Det er Tina som har sikret at vi, sammen skabte noget.”
Jurymedlem Benjamin Friis, der også er medlem af Kulbaneparkens Venner, var inhabil i beslutningen.
Læs mere om foreningen Kulbaneparkens Venner:
Prisoverrækkelse annonceres efter efterårsferien
Tina skal selvfølgelig have overrakt sin præmie, sit diplom og den fine vandrepokal.
Den overrækkelse annoncerer vi efter efterårsferien.
Stort tillykke!
Skriv en kommentar
Vil du deltage i diskussionen?Du er velkommen til at deltage her!