Tag med erhvervsnetværket på besøg i skakklubben
Torsdag den 5. december mødes Valbys Erhvervsnetværk hos skakklubben K41 til morgenmad, faglig sparring og en snak om skak og lokalt engagement. Alle erhvervsdrivende i Valby er velkomne.
Netværksmødet afholdes:
Torsdag den 5. december kl. 8-9.45
Skakklubben K41
Mellemtoftevej 11
2500 Valby
Peter Stuhr, formand for Skakklubben K41, er vært for mødet, og fortæller om skakklubbens aktiviteter, lokale engagement og behov for samarbejde med erhvervslivet.
Netværksmødet er åbent for alle erhvervsdrivende i Valby.
Tilmeld dig mødet senest tirsdag den 3. december til miljømedarbejder Asger Gad på gn7s@kk.dk:
Nye medlemmer kan begynde her
Valbys Erhvervsnetværk drives af vores miljøgruppe, og er åbent for alle, der driver virksomhed i Valby. Fokus er at opnå mere bæredygtighed på flere parametre: Social, økonomisk og miljømæssigt.
Netværket mødes fast hveranden måned til hyggelig morgenmad og faglig sparring om aktuelle udfordringer. Mødets emner bestemmes af de deltagende virksomheder fra gang til gang.
Imellem møderne kan medlemmerne dele viden og vende problemstillinger i Facebookgruppen ‘Valbys Erhvervsnetværk’. Den finder du her:
Læs mere om netværket her på hjemmesiden:
Skriv en kommentar
Vil du deltage i diskussionen?Du er velkommen til at deltage her!