Tag cyklen og familien med til fejring af den nye Supercykelsti Ishøjruten

Slå cykelturen forbi Toftegårds Plads lørdag den 17. september, hvor Supercykelstier fejrer åbningen af den nye Ishøjrute.

Det blev lettere at træde i pedalerne frem for speederen, da den nye supercykelsti, der forbinder Ishøj og København gennem Hvidovre, Brøndby og Vallensbæk Kommune, åbnede i august. Ruten tilbyder 14 km god samvittighed, og skal gøre det lettere at cykle til skole og arbejde mellem Ishøj og København.

Familiesjov på Toftegårds Plads

Åbningen af Supercykelstien fejres i hele september med forskellige events og konkurrencer langs ruten. Den 17. september markeres åbningen af den nye cykelsti med en familievenlig event fra kl. 11-13, hvor voksne kan prøvekøre en el-cykel mens børnene tager en tur på den lille cykelbane, som Valby Lokaludvalg har opstillet på pladsen.

Populære el-cykler og gratis kaffe

El-cykler bliver mere og mere populære blandt børnefamilier. I dag er hver tiende solgte cykel en el-cykel – og der findes mange af slagsen! Cykelfabrikanten Batavus stiller op med flere forskellige modeller af el-cykler, man kan prøvekøre, og der er gratis kaffe og kakao til alle fremmødte.

Læs mere om de forskellige events på Supercykelstiernes hjemmeside.

Om Supercykelstierne:

  • Supercykelstierne er et sammenhængende net af cykelpendlerruter af høj kvalitet i hovedstadsregionen.
  • Region Hovedstaden og 23 kommuner arbejder sammen om at gøre cyklen til et mere attraktivt transportvalg på ture over fem kilometer.
  • Ruterne forbinder boligområder med arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner og gør det nemt og behageligt at komme fra A til B.
  • Der er i alt planlagt 28 Supercykelstier i hovedstadsregionen.
  • I år indvies Supercykelstien Ishøjruten, og i 2017 indvies fem nye Supercykelstier.
2 svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at deltage her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *