Stor succes til Kulturdagene

Traditionen tro smilede solen endnu engang venligt over Valby Kulturdage. Og det gode vejr sikrede, at kulturdagene endnu gang må betegnes som en stor succes. Op imod 30.000 besøgende benyttede lejligheden til at slentre op og ned ad Valby Langgade, som bød på en bred palet af aktiviteter, underholdning, lidt godt til ganen og en masse gode tilbud.

En lille svipser
Dorthe Eren, projektleder for kulturdagene, var søndag eftermiddag ovenud tilfreds med kulturdagenes forløb: ”Kulturdagene er i år forløbet uden de helt store problemer. Lige bortset fra en svipser med hensyn til renhold fredag, som der dog i løbet af lørdag kom styr på, så har det været en stor fornøjelse at se så mange glade og tilfredse valbygensere”.

Aktivitetszone
De tidligere år har strækningen nord for Toftegårds Allé været svær at gøre lige så aktiv som den øvrige del af kulturdagene. Men i år var det ikke et problem. Tværtimod:  ”En af de største succeser ved årets kulturdage har været, at både aktivitetszonen i den nordlige del af Valby Langgade, aktiviteterne i Prøvehallen og på Porcelænstorvet samt Skolegade, som tidligere har været svære at få i gang, i år har været præget af liv og glade dage” fortæller Dorthe Eren.

Se billeder fra Kulturdagene


Stor succes til Kulturdagene
Stor succes til Kulturdagene
Stor succes til Kulturdagene
Stor succes til Kulturdagene
Stor succes til Kulturdagene
Stor succes til Kulturdagene
Stor succes til Kulturdagene
Stor succes til Kulturdagene