Stil op til Københavns ungeråd og vær med til at skabe fremtidens København
Bor du i Københavns Kommune, er du mellem 12-20 år, og er du ikke bange for at sige din mening, så stil op til Københavns Ungeråd. Der er deadline for opstilling den 11. september.
Københavnske unges direkte talerør til byens politikere
Københavns ungeråd blev oprettet i november 2017.
Målet med ungerådet er at sikre at unge københavnere:
- Har medindflydelse på udviklingen i Københavns Kommune
- Får indblik i den demokratiske proces
- Er med til at kvalificere de politiske beslutninger, der træffes
Det sker gennem et direkte samarbejde mellem Ungerådet og politikerne, hvor unges viden, idéer og behov aktivt bliver bragt i spil.
Ungerådet kan stille forslag til politikerne i Borgerrepræsentationen, og politikerne spørger jævnligt de unge til råds om aktuelle sager.
Hvert år kan Ungerådet anmode Borgerrepræsentationen om at behandle op til fire sager.
Stil op til ungerådet senest 11. september
Har du holdninger til din by og lyst til at sætte dit aftryk på de beslutninger, der træffes, så kan du nu stille op som kandidat til en af de 35 pladser i ungerådet via www.ungerådkbh.dk:
Alt det kræver for at opstille som kandidat er:
- Du er mellem 12-20 år
- Du bor i Københavns Kommune
- Du brænder for at gøre København til en bedre by at bo og færdes i
- Du ønsker at få indblik i den demokratiske proces
- Du har lyst til at være en del af et godt fællesskab med andre unge, der deler din drøm om et bedre København
- Du kan mødes på Rådhuset minimum 2 mødegange om måneden fra klokken 17-20
Vi håber at flere af Valbys engagerede unge stiller op til valget!
Stil op og eller stem
Valg til Københavns ungeråd 2019 afholdes fra den 11. august – 25. september, og du kan få indflydelse på flere måder:
Du kan stille op som kandidat til en af de 35 pladser i ungerådet frem til den 11. september:
Du kan stemme på de opstillede kandidater fra den 13. september til den 25. september. Hold løbende øje med opstillede kandidater lige her:
Skriv en kommentar
Vil du deltage i diskussionen?Du er velkommen til at deltage her!