Start efterårsferien med dragedag i Kulbaneparken
Efterårsferien nærmer sig, og det betyder traditionen tro dragedag i Kulbaneparken mandag den 16. oktober fra kl. 10.
Det er foreningen Kulbaneparkens Venner der står bag den hyggelige dag i Københavns nyeste park.
Dragedagen holder åbent:
- Fra kl. 10 for de mindste, hvor der bydes på varm kakao og hjemmebagte boller
- Fra kl. 13 for de lidt større – selvfølgelig også med kakao og boller
Det er gratis at deltage, og hele arrangementet slutter omkring kl. 16.
Der er drager til rådighed, du selv kan få lov til at tegne eller male på, og selvfølgelig også flyve med. Hvis du hellere vil flyve med en af de mange færdige drager er det selvfølgelig også muligt.
Vi håber at rigtig mange slutter op om den hyggelige start på ferien i Kulbaneparken!
Hold øje med hvad der ellers sker i Kulbaneparken hos Kulbaneparkens Venner:
Skriv en kommentar
Vil du deltage i diskussionen?Du er velkommen til at deltage her!