Søg penge fra Lokalpuljen næste gang den 15. oktober
Vi har stadig penge til lokale aktiviteter i 2020, og næstsidste chance for at få del i dem er ansøgningsfristen torsdag den 15. oktober.
Ansøgninger, der er modtaget senest den 15. oktober, får svar efter den 10. november. Vi kan ikke give penge til aktiviteter, der allerede har fundet sted.
Ekstra penge til lokale aktiviteter
Flere planlagte arrangementer, der havde modtaget puljemidler, er aflyst på grund af corona-krisen, og mange af de begivenheder, vi havde afsat penge til fra vores interne midler, kan heller ikke gennemføres.
Derfor besluttede lokaludvalget i august at overføre ekstra 100.000 kr. til Lokalpuljen, så de kan komme lokale aktiviteter til gode.
Alle aktiviteter, der ansøges om, må kun gennemføres hvis det kan gøres forsvarligt i lyset af corona-situationen.
Find ansøgningsskema og send din ansøgning her:
Søg penge til lokale projekter, der kommer Valby til gode
Vi uddeler årligt godt 1,2 mio. kroner til lokale projekter og arrangementer fra Lokalpuljen. Puljen støtter initiativer, der:
- Fremmer kulturlivet
- Fremmer nærdemokratiet
- Styrker bydelsidentiteten og netværket i hele Valby
Projekterne skal være rettet mod Valbys borgere, som udgangspunkt foregå i Valby og komme Valby til gavn.
Puljen er åben for alle, både private, foreninger, institutioner og butikker. Al støtte gives som underskudsgaranti, og udbetales efter aflevering af regnskab.
Kontakt os på valbylokaludvalg@okf.kk.dk hvis du har spørgsmål i forbindelse med din ansøgning.
Find ansøgningsskema og send din ansøgning her:
Hvis du vil have en idé om hvad andre søger om og får tilskud til, kan du se en oversigt over årets modtagere af puljemidler lige her:
Skriv en kommentar
Vil du deltage i diskussionen?Du er velkommen til at deltage her!