Sociale madklubber for hjemløse

I madklubben på Kollegiet på Gl. Køge Landevej mødes brugere og frivillige en gang om ugen om et godt måltid mad – fra opskrift til opvask! Madklubben fik i januar støtte fra Lokalpuljen.  

Kollegiet på Gl. Køge Landevej er et herberg, hvor hjemløse mænd kan komme på fode igen. Kollegiet havde inden lokalpuljens ansøgningsfrist den 15. december indsendt en ansøgning om støtte til at oprette en madklub for herbergets beboere.

At mødes om et måltid

Formålet med madklubben er at fremme de sociale kompetencer blandt brugerne, ved at skabe et inkluderende fællesskab, hvor brugere og frivillige mødes og laver sund mad til billige penge.

At samles om maden som ’det fælles tredje’ skaber rum for kontakt og fællesskab og kan samtidig inspirere brugerne til at lave mad til sig selv på ugens andre dage. Med muligheden for at købe et klippekort først på måneden, sikres det at brugerne får min. ét solidt, varmt måltid om ugen.

Projektet giver samtidig beboerne adgang til misbrugsfrie fællesskaber, hvor de kan træne deres sociale kompetencer i et trygt rum. Mange af beboerne har sociale og psykiske problemstillinger, ofte kombineret med et misbrug.

Lokaludvalget bevilgede 10.750 kr. til madklubben på Kollegiet Gl. Køge Landevej.

Om Kollegiet Gl. Køge Landevej

Kollegiet på Gl. Køge Landevej drives af WeShelter – et fællesskab af tilbud til socialt udsatte, psykiatribrugere, stofbrugere og hjemløse mennesker. Med i fælleskabet er også Mændenes Hjem, Herberget RG60 samt en række socialpsykiatriske væresteder i København.

 

0 svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at deltage her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *