Skal kistebunden tømmes?
Året lakker mod enden, og Lokalpuljen er næsten løbet tør for puljemidler for 2015. Der er dog lidt tilbage på kistebunden, hvis du vil søge penge til f.eks. et julearrangement. Ansøgningen skal være modtaget senest den 16. november, og får svar efter lokaludvalgets møde den 8. december. Aktiviteten skal være afholdt inden udgangen af 2015.
Enhver borger, gruppe, forening eller organisation, der har en tilknytning til Valby, kan søge Lokalpuljen om midler til aktiviteter og begivenheder. Puljen støtter netværksskabende aktiviteter, der kommer Valbys borgere til gode, og har i årets løb støttet fodboldturneringer, teater, koncerter, kormusik, kunstudstillinger, motivationsdage, sundhedsdage og meget andet.
Udfyld ansøgningsskemaet og send det ind til valbylokaludvalg@okf.kk.dk inden den 16. november. Din ansøgning bliver behandlet på Lokaludvalgets møde 8. december, hvorefter du får direkte besked om du har opnået støtte.
Læs mere om puljens retningslinjer her.
Vi ser frem til din ansøgning!