Send dine input til Københavns første borgerting senest 10. maj
Københavns første borgerting skal komme med anbefalinger til Borgerrepræsentationen til spørgsmålet ‘Hvordan udvikler vi sammen København med trivsel og rum til alle?’ – og du kan få dine input med frem til 10. maj.
Københavnertinget er et to-årigt pilotprojekt, hvor en gruppe borgere behandler og giver anbefalinger til Borgerrepræsentationen indenfor komplekse spørgsmål og udfordringer.
Københavnertinget udgør et repræsentativt udsnit af københavnere, og er udvalgt ved stratificeret lodtrækning – en proces hvor man først inviterer en bred skare tilfældigt udvalgte københavnere, og derefter sammensætter et repræsentativt udvalg.
København med trivsel og rum til alle
I 2023 skal Københavnertingets medlemmer udvikle anbefalinger ud fra følgende kerne- og underspørgsmål:
Hvordan udvikler vi sammen København med trivsel og rum til alle, så:
- så mange som muligt har mulighed for at deltage i byens liv?
- flere har mere indflydelse på og tager medansvar for, hvordan byens rum og bydele udvikler sig?
- vi skaber bedre rammer for god mental sundhed?
- vi får plads til idræts- og kulturfaciliteter, når vi bor så tæt?
- vi forebygger ulovlig forskelsbehandling?
Alle københavnere, udvalg/råd, interesseorganisationer og aktører kan sende ideer, perspektiver og forslag til Københavnertinget indtil onsdag d. 10. maj 2023.
Input bliver lagt på hjemmesiden, og Københavnertinget kan vælge at bruge dem i sit arbejde. Jo tidligere et input indsendes, jo større er chancen for at Københavnertinget når at tage højde for det i løbet at projektet.
Læs meget mere om Københavnertinget ovre på Københavns Kommunes hjemmeside, hvor du også kan sende dine input og se, hvordan du kan følge Københavnertingets arbejde:
Photo by Razvan Mirel on Unsplash
Skriv en kommentar
Vil du deltage i diskussionen?Du er velkommen til at deltage her!