Vores åbne reparationscaféer starter op igen
Efter en lang corona-pause kan du nu igen søge hjælp til at reparere dine ødelagte ting. Første åbne Repair Café bliver den 4. september på Toftegårds Plads under Valby Kulturdage.
Til de åbne Repair Caféer en gang om måneden kan du få hjælp til at reparere dine ødelagte ting. I caféen sidder netværkets frivillige fiksere, der har hænderne godt skruet på og erfaring med mange forskellige slags reparationer.
De kan f.eks. hjælpe med at:
- Sy og lappe
- Fikse elektronik
- Fikse computere, både hardware og software
De vil også altid gerne udfordres og selv blive klogere!
Alle netværkets reparationer foregår i fællesskab – du er altså med til at reparere dine egne ting, og kan lære en masse i processen. En reparation er ganske gratis, men hvis der er behov for reservedele eller materialer, som ikke er til stede, skal du selv stå for at anskaffe dem.
De frivillige forbeholder sig retten til at sige nej til en reparation.
Åbne Repair Caféer i 2021
Følgende datoer for åbne Repair Caféer er fastlagt i 2021:
- Lørdag d. 4. september 10-16: Pop-op Repair Cafe på Valby Kulturdage, Toftegårds Plads foran Valby Kulturhus
- Torsdag d. 14. oktober kl. 17-19 Repair Café på 4. sal i Valby Kulturhus
- Torsdag d. 11. november kl. 17-19 Repair Café på 4. sal i Valby Kulturhus
- Torsdag d. 9. december kl. 17-19 Repair Café på 4. sal i Valby Kulturhus
Skal du have hjælp med en reparation møder du bare op og henvender dig til de frivillige. Du kan også skrive i forvejen i netværkets Facebookgruppe hvad du tager med, så de frivillige kan forberede sig:
Bliv frivillige i reparationsnetværket
Netværket kan altid bruge flere frivillige fiksere, så hvis du er god med dine hænder på den ene eller den anden måde, så meld dig ind i Facbookgruppen eller skriv til miljømedarbejder Asger Gad for at høre mere:
Læs mere om Valbys reparationsnetværk lige her:
Skriv en kommentar
Vil du deltage i diskussionen?Du er velkommen til at deltage her!