Opdateret tidsplan for Lillegade: Genopretning færdig i slutningen af august

Efter en forsinket start er helhedsgenopretningen af Lillegade igen på skinner, og forvaltningen forventer at være færdige og kunne genåbne gaden med ny belægning den 25. august.

Arbejdet med helhedsgenopretningen af Lillegade skulle have været i gang fra maj måned, men på grund af forsinkelser på den samtidige genopretning af Mølle Allé blev starten forsinket.

Efter den forsinkede start har forvaltningen sat alle sejl til, og forventer nu at være færdige inden den annoncerede afslutning til september.

Hele projektet forventes nemlig færdiggjort fredag den 25. august.

Den nye tidsplan ser sådan ud:

  • Brøndarbejder og renovering af det østlige fortov er udført
  • Uge 32: Flisebelægning i det vestlige fortov
  • Uge 33: Tilpasning af belægninger i overkørsler til private parkeringspladser og finisharbejder i bagkant af fortove
  • Uge 34: Affræsning af eksisterende asfalt i kørebane og udlægning af ny asfalt

Slutdatoen er naturligvis med forbehold for forsinkelser i tilfælde af ekstraordinært vejr.

Forvaltningen oplyser dog, at arbejdet indtil videre kører helt efter planen.

Læs mere om projektet på Lillegade her (dog med forældet tidsplan):

 

0 svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at deltage her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *