Omlægningen af Harrestrup Å rykker nærmere
Harrestrup Å i Vigerslevparken skal omlægges til et naturligt forløb med grønne, rekreative områder, der også kan sikre Valbys borgere imod oversvømmelser. De planer er efter en beslutning i Teknik- og Miljøudvalget nu kommet et skridt nærmere realisering.
I oktober tiltrådte Teknik- og Miljøudvalget den kapacitetsplan, som skal gøre åen til et grønt, rekreativt område, og fremtidssikre København imod de øgede mængder af regn, som klimaforandringerne medfører.
Harrestrup Å – Vigerslevparkens vandløb
Harrestrup Å har sit udspring i en mose i Ballerup, og nord og syd for Damhussøen markerer over otte kilometer af dens forløb københavnersiden af kommunegrænsen til Rødovre og Hvidovre.
Fire kilometer af åen løber gennem de grønne kiler Krogebjergparken, Damhusengen og Vigerslevparken, og har udløb i Valbyparken, hvor den nye badestrand anlægges.
Åen løber i dag i rør under store indfaldsveje og i snorlige betonrender.
Men åen er tiltænkt en vigtig rolle i fremtiden: Som en genoprettet å med rent vand, der slynger sig naturligt igennem indbydende parker hele vejen fra Vanløse og ud til havet ved Valby Parkens bredder, og samtidig sikrer København imod våde kældre og oversvømmet infrastruktur.
Omlægningen af åen er kommet et skridt nærmere, da Teknik- og Miljøudvalget tiltrådte den såkaldte kapacitetsplan:
Historisk samarbejde mellem ti kommuner
Kapacitetsplanen er et samarbejde mellem de ti kommuner Albertslund, Ballerup, Brøndby, Frederiksberg, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, København og Rødovre om at få plads (kapacitet) til alle de kubikmeter vand, der falder ved de store regnskyl.
Projekterne i selve kapacitetsplanen har en anslået værdi af 1,1 mia. kroner som finansieres af kommunernes spildevandsselskaber.
Med projekterne i planen vil de grønne områder omkring Harrestrup Å blive gjort robuste til at kunne klare de sjældne oversvømmelser og til at kunne blive tømt og drænet for vand relativt hurtigt.
Læs en forkortet udgaver af kapacitetsplanen lige her:
Harrestrup Å er en vigtigt brik i at klimasikre København
Harrestrup Å er en vigtigt del af kommunenens klimatilpasningsplan, der over 20 år skal sikre København imod oversvømmelser ved en 100-års hændelse, som det voldsomme skybrud 2. juli 2011.
Ved at udvide kapaciteten i Harrestrup Å kan den håndtere større mængder regnvand, så den ikke løber over sine bredder og i stedet sikrer mod oversvømmelser.
Der planlægges i alt 20 grønne arealer og syv bassiner langs åen, hvor vandet ledes hen under skybrud.
Ved at styre strømningen i åen, foretages der kontrollerede oversvømmelser, så vandet lægger sig i de grønne områder og ikke flyder til områder med bygninger og infrastruktur.
Læs mere i helhedsplanen for Harrestrup Å, der blev vedtaget i 2013:
Kapacitetsplanen skal nu vedtages i Borgerrepræsentationen, og hvis de godkender den, kommer planen i otte ugers offentlig høring i 2019.
Omlægningen af Harrestrup Å er en del af i alt 300 skybrudsprojekter, som Københavns Kommune igangsatte i 2013 efter en række skybrud med resulterende oversvømmelser. Projekterne har en samlet pris af 11 mia. kr.
Projekterne igangsættes løbende over 20 år, og genopretningen af Harrestrup Å forventes gennemført inden 2024.
Det var meget interessant at läse om Harrestrup å. Jeg boede engang på Skyttegårdsvej da jeg studerede på universitetet i begyndelsen af 50-erne. I et kursus i mikrobiologi fik vi lov til at ta en vandpröve med. Jeg tog min i åen i Harrestrup å avdelning 5a, hvor jeg boede. Den vandpröve var meget grim. Jeg havde mest bakterier af alle. Desvärre er kun förste del av Helhedsplanen med. Men det var meget interressant läsning.( Jeg har nu boet i Sverige i 60 år)