Økologisk marked på Tingstedet
Lørdag den 1. juni kl. 10 – 14 starter en ny sæson med økologisk marked på Valby Tingsted. Tingstedet vil den første lørdag i måneden fra juni til september summe af liv og dufte af gode danske økologiske råvarer. Alt efter sæson naturligvis. Og mellem madstaderne vil du blandt andet kunne finde økologisk vin og tøj. Så find markedskurven frem og kig forbi Tingstedet lørdage mellem kl. 10-14 til Københavns smukkeste og eneste økologiske marked. På udvalgte markedsdage vil der ydermere være forskellige temaer og musik for hele familien. Læs mere om markedsdagene på lokaludvalgets hjemmeside. Økologisk marked er støttet og arrangeret af Valby Lokaludvalg. Se postkort for markedet her.