Løb mellem husene Valby nyhed

En øjenåbnende løbetur gennem Valbys almene boligområder

Løb med i Valbys nyeste motionsløb ‘Løb Mellem Husene’ den 22. juni – et klassisk løb med en spændende rute igennem mange forskellige almene boligområder i Sydhavnen og Valby.

Fem km. igennem tre almene boligområder

Ruten er på 5 km., og er både for dig, der er uerfaren og ønsker at komme i gang og udfordre dig selv, for dig, der er rutineret og ønsker en god træning og for dig, der gerne vil gå en dejlig tur med andre.

Ruten går fra Ellebjerg Skole i Sydhavnen, gennem Valbyparken over Gammel Køge Landevej og videre til Folehavens Torv, hvor løbet afsluttes.

Løb mellem husene rute

Løbet slutter af med en folkefest i Folehaven, hvor der vil være aktiviteter, underholdning, musik, mad og drikke.

Løbet koster 70 kr. for voksne er 20 kr. for børn. Tilmeld dig her:

En ny fortælling om de almene boligområder

Løb Mellem Husene er arrangeret af helhedsplanerne SURF Valby og Fællesskaberne Sjælør-Sydhavnen, og har b.la. fået støtte fra Områdefornyelsen Folehavekvarteret og vores egen Lokalpulje.

Løbet skal være med til at skabe en mere positiv fortælling om Københavns almene boligområder. De almene boligområder bidrager nemlig også positivt til byens liv og fællesskaber, b.la. i kraft af de mange engagerede frivillige beboere.

Arrangørerne har tre overordnede mål med at afholde løbet:

  • At fremme en sundhedsdagsorden
  • At engagere udsatte unge, deres familier, og beboere i løbehold, der fordrer en sjovere og sundere livsstil
  • Skabe nye fællesskaber, der vil have en positiv social indflydelse hos deltagerne

Ved at løbe med støtter du et godt formål, og bliver klogere på livet i Københavns almene boligområder, der har meget andet og mere at byde på end politikere og mediers snak om ghettoer og parallelsamfund.

Læs mere om løbet og tilmeld dig her:

Vil du også søge penge til en lokal aktivitet? Så læs mere om hvordan du søger vores Lokalpulje lige her:

0 svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at deltage her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *