Nyt kræmmermarked og kreativt værksted på Grønttorvet
Selv om de gamle industrilokaler på Grønttorvet bliver revet ned i stor fart, er der stadig lommer, hvor de midlertidige aktiviteter blomstrer. En af dem er Værktorvet, hvor Elisa Turri er ved at realisere sin drøm om et kreativt værkstedsmiljø fuldt af liv.
Kreativt fællesskab, hvor man godt må rode
Ånden i Værktorvet er bolig, kreativitet og produktivitet. Elisa arbejder for at skabe et sted, hvor kreative og kunstneriske sjæle kan få plads til de helt store armbevægelser – og ikke skal bekymre sig om de spilder lidt maling på gulvet.
I et stort, fælles lokale er der indrettet arbejdsstationer. Værktorvet kan også byde på et stort udstillingslokale, og udlejning til små virksomheder, der ikke lader sig skræmme af de rå rammer.
Hvis du vil høre mere om at leje dig ind på Værktorvet, kan du kontakte Elisa:
Kræmmermarked, café og hyggehjørne
Elisa har også fundet plads til et stort bolig-kræmmermarked, hvor private kan leje sig ind og sælge ud af møbler, billeder, dimser, bøger og meget mere.
Kronen på værket er en hyggelig tag-selv café, komplet med børnehjørne, hvor de små kan udfolde sig kreativt.
Kræmmermarkedet holder åbent hver weekend fra kl. 10-16. Elisa lover også en række begivenheder i løbet af sommeren – følg med på Værktorvets Facebookside:
Valbys nye boligområde
Over de næste år bygges det gamle Grønttorvsområde om til en ny bydel, med over 2000 boliger. Læs mere om projektet her:
Læs mere om Bike & Bloom på http://www.bikeandbloom.com eller mød os i Københavns gader, hvor vi sælger blomster for at hjælpe flygtningekvinder i arbejde – én buket ad gangen.
Jeg vil gerne køb en buket. Hvor er i i dag?
Hej Woody,
Hvis du skal have fat i Bike and Bloom skal du ringe eller skrive til dem her:
Tlf. 31 12 50 70
info@bikeandbloom.com
Mvh Katrine, sekretariatet
Hej Elisa. Jeg skal til at lave min egen billedskole og kreativt værksted for børn og voksne. Leder i den forbindelse efter et lokale. Lejer du lokaler eller m2 ud? :o) Christina Vedel
Hej Christina,
Værktorvet er desværre lukket ned igen, da lokalerne kun var midlertidige.
Mvh Katrine, sekretariatet