Nye træer og en enkelt fældning i Vigerslevparken
Et enkelt bøgetræ i Vigerslevparken må dette efterår lade livet på grund af et svampeangreb. Heldigvis plantes der også nye træer i både Vigerslevparken og Valbyparken.
Vi har fået en status fra byrumsforvalter Paul, der jævnligt holder os opdateret om udviklingen i vores parker.
Træer på vej i Vigerslevparken og Valbyparken
Her til efteråret skal der plantes en del træer i Valbyparken og i Vigerslevparken, især ved Lerknuden.
I Valbyparken plantes der mange frugttræer, især forskellige æble-, kirsebær-, blomme- og morbærtræer og div. frugtbuske.
Der plantes også ask, lind, røn og fuldblomstrende fuglekirsebær.
Ved Lerknuden plantes der i første omgang lærk, elletræer, popler, eg og hæg.
Bøgetræ fældes på grund af svampeangreb
Ved Vigerslevparken – Engdraget skal der fældes et bøgetræ som er angrebet af svamp. Træet fældes den 3. november.
Træet er angrebet af kæmpesporesvamp, som er en parasit på ældre løvtræer, især bøg. Træer, der er hårdt angrebet, kan vælte uden varsel – derfor skal træet fældes.
Stammen bliver liggende i buskettet i mindre stykke, og kommunens nytteaktivister vil lave diverse insekthoteller i krattet.
Grundejerforeningen og Dansk Naturfredningsforening København er informeret om fældningen.
Vi bringer løbende nyt om Valbys grønne områder, som også er noget der optager vores miljøgruppe. Læs mere om deres arbejde her:
Skriv en kommentar
Vil du deltage i diskussionen?Du er velkommen til at deltage her!