Nye partnerskabstræer ved Valby Station
Boligforeningen AAB på Mellemtoftevej har benyttet sig af, at private kan søge Københavns Kommune om gratis træer, hvis de har et offentligt sted at plante dem. Derfor gør fem nye træer nu forpladsen til Valby Station lidt grønnere.
De fem træer er plantet i to bede, og er af arten Kristtorn.
Der kommer også bunddække i de fine nye bede.
Plant træer og gør byen mere grøn
Du kan også søge om gratis partnerskabstræer hos Københavns Kommune. Lige nu kan du søge træer til udplantning i efteråret 2021. Ansøgninger bliver behandlet løbende, og du får svar i god tid inden efterårsplantesæsonen starter den 1. november.
Det kræver bare at du:
- At du kan plante træet et offentligt sted eller et sted med indkig for offentligheden
- At du selv sørger for plantning og pasning af træet
For at søge skal du udfylde en formular på Københavns Kommunes hjemmeside – og så er processen i gang.
Fra 2016-2018 blev der plantet ikke mindre end 461 partnerskabstræer i Valby – men vi tror der er plads til mange flere! Så det er bare i gang med at søge puljen:
Du bestemmer i dialog med kommunen træets art og størrelse, og hvornår træer eller træerne leveres til plantning.
Skriv en kommentar
Vil du deltage i diskussionen?Du er velkommen til at deltage her!