Høringssvar P-zoner Forfatterkvarteret Valby Have nyhed

Nye P-zoner skal ikke indføres uden dialog med lokaludvalget og borgerne

Processen op til forvaltningens forslag om en ny, 3-times tidsbegrænsning i Forfatterkvarteret og Valby Have er under al kritik. Forslaget er udarbejdet på baggrund af henvendelser fra beboerne indenfor zonen. Men de borgere, der bor udenfor området vil også blive påvirket af en ny P-zone. De er bare ikke blevet hørt.

Derfor opfordrer vi i vores høringssvar Parkering København til at starte forfra og tage en ordentlig dialog med både lokaludvalget og de berørte borgere, inden der stilles forslag om nye, tidsbegrænsede P-zoner i Valby.

I korte træk foreslår forvaltningen en 3-timers begrænsning på parkering på hverdage mellem kl. 8 og 19 i Forfatterkvarteret og Valby Have. Beboere indenfor zonen kan få udstedt en gratis licens, og dermed være undtaget fra tidsbegrænsningen.

Læs hele forvaltningens forslag her:

Manglende dialog med borgere og lokaludvalg

Teknik- og Miljøforvaltningen har udarbejdet forslaget på baggrund af henvendelser fra beboere og grundejerforeninger indenfor den foreslåede P-zone.

I udarbejdelsen af forslaget har de altså hverken taget lokaludvalget, eller de berørte borgere udenfor den nye P-zone med på råd.

Vi har modtaget høringen så sent, at det ikke har været muligt at inddrage borgernes holdninger i det høringssvar, der nu er sendt ind.

Høring tidsbegrænset p-zone forfatterkvarteret Valby afgrænsning

Foreslået afgrænsning af den nye, tidsbegrænsede P-zone

Beboerne i de omgivende kvarterer vil givetvis opleve øget belastning som ny randzone eller alternativ mulighed for pendlerparkering.

Tag dialogen med borgerne inden der indføres nye P-zoner

På baggrund af høringsmaterialet kan vi ikke vurdere, om forslaget er en løsning på det problem, beboerne oplever, eller hvilke konsekvenser den nye P-zone vil have for resten af Valby.

Derfor opfordrer vi til, at Parkering København går i dialog med lokaludvalget om en samlet løsning, og at der bliver givet tid til en ordentlig borgerdialog, før der træffes beslutning om yderligere P-zoner i Valby.

Læs hele vores høringssvar her:

Høringen om tidsbegrænsede P-zoner er åben til og med den 10. juli – læs hele materialet og send dit eget høringssvar her:

1 svar
  1. Poul
    Poul siger:

    Hvis dette kommer må der også ske noget i SV området. For derved flytter man bare problemet videre til SV.

    Svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at deltage her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *