NY DATO: Kom med på vandring og sæt dit aftryk på udviklingen af Valbyparken
Parktræffet i Valbyparken, der blev aflyst i september, har fået ny dato: Onsdag den 8. november kl. 15.30-17.30 kan du komme med på vandring og give forvaltningen dine input med til parkens nye udviklingsplan.
Teknik- og Miljøforvaltningen er ved at skrive en udviklingsplan for Valbyparken, der skal sætte retningen for udvikling og pleje af parken de næste ti år.
Planen vil dække Valbyparken og området langs vandet med den nye strand og stien.
Alle inviteres til at komme og være med, når forvaltningen inviterer til parktræf:
Onsdag den 8. november kl. 15.30-17.30
Mødested: Rundkørslen ved Hammelstrupvej
Træffet består af en gå-tur i Valbyparken med stop undervejs, hvor du kan komme med input til f.eks.:
- Parkens natur og planter
- Rekreativ brug af parken
- Arrangementer i parken
Deltagerne kan stille spørgsmål og komme med forslag til, hvad den nye udviklingsplan skal indeholde.
Tilmelding er ikke nødvendig – du møder bare op.
Vel mødt!
Skriv en kommentar
Vil du deltage i diskussionen?Du er velkommen til at deltage her!