Smedestræde status byggeri september nyhed

Nedrivningen på Smedestræde er næsten færdig

Går du tur langs Asta Nielsen Stræde kan du lige nu opleve kig til Valby Langgade – nedrivningen af de gamle autoværksteder er nemlig ved at være afsluttet, og anlægget af 24 boliger til unge handicappede på grunden kan gå ind i næste fase.

Nedrivning på Smedestræde er ved at blive afsluttet, og de gamle autoværkstedsbygninger er væk på grunden ved Smedestræde 2.

Luftfoto af grunden Smedestræde

Det samme er det grønne frimærke, hvor Nima i fem år drev den populære pop-up bar TH. Bar. Vi håber at kunne fortælle gode nyheder om en ny lokation for baren når vi når ind i foråret.

Næste skridt er jordoprensning og spunsning

Der skal foretages lidt yderligere nedrivning indenfor i den gamle gule villa på grunden. Det vil sandsynligvis blive sat i gang, når projektet har modtaget en byggetilladelse fra Teknik- og Miljøforvaltningen.

Den gule villa bliver senere renoveret som del af byggeprojektet.

Når byggetilladelsen er givet vil jordafrensning og spunsning også blive sat i gang. Det skal bl.a. anvendes til at forhindre forurening fra grunden i at brede sig.

Ifølge tidsplanen forventes byggetilladelse modtaget oktober 2020. Byggeprojektet sendes efter en administrativ behandling i naboorientering.

Boliger til unge med behov for bostøtte

Byggeriet af boligerne på Smedestræde 2 ud mod Valby Langgade blev vedtaget i 2016. Socialforvaltningen manglede et sted at bygge boliger til 24 unge med handicap, som i dag bor i utidssvarende boliger i Sydhavnen.

Læs mere om det nye byggeri lige her:

2 svar
  1. Lars Theilade
    Lars Theilade siger:

    Hvordan kan I med stolthed skrive om ødelæggelsen af Vslbyborgernes grønne have?
    I er i sandhed afstumpede, egoistiske, hjernedøde karrierepolitikere, som kun kender til egoisme og selviscenesættelse
    I skulle skamme jer
    Gå ind på jeres værelse.

    Svar
    • Katrine Clausager Rich
      Katrine Clausager Rich siger:

      Hej Lars,
      Vi skriver om nedrivningen fordi en del af vores opgave er at informere Valbys borgere om hvad der sker i deres bydel.
      Mvh Katrine, sekretariatet

      Svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at deltage her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *