Naboskabsdag på Valbys nye nærgenbrugsplads
De frivillige og ansatte på Valbys nye nærgenbrugsstation på Herman Bangs Plads inviterer til en festlig dag med bæredygtige aktiviteter lørdag den 3. september under Valby Kulturdage.
Der er aktiviteter på Herman Bangs Plads fra kl. 11-15, og de frivillige på pladsen glæder sig til at vise nogle af de mange muligheder der er for at blive aktiv på pladsen.
De viser Valbys nye bytterum, sorteringsplads og fællesværksted frem. Der er lækre snacks og overskudsmad doneret fra lokale supermarkeder, og aktiviteter i løbet af dagen:
- Lav personlig nøglering med laserskærer
- Få hjælp til at smøre og reparere din cykel
- Slip kreativiteten løs i det åbne syværksted
- Medbring husholdningsartikler eller tøj, du har i overskud og byt med din nabo i bytterummet
Måske bliver du også inspireret til at være frivillig eller vært for dit eget arrangement på pladsen.
Læs mere om den hyggelige dag på Herman Bangs Plads her:
Se hele programmet for Valby Kulturdage den 2. og 3. september her:
Skriv en kommentar
Vil du deltage i diskussionen?Du er velkommen til at deltage her!