Mød os til Åbent Rådhus den 6. november
Søndag den 6. november kl. 10-15 inviterer Københavns Kommune indenfor på Rådhuset og åbner dørene til demokratiets maskinrum på festlig vis. Her er aktiviteter for børn og voksne – og så kan du møde byens lokaludvalg.
Tag dine børn, kæreste, nabo, forældre eller venner under armen og oplev Københavns Rådhus indefra til en dag med København i fokus.
Rådhuset byder på sjov for både børn og voksne – du kan f.eks.:
- Tag på skattejagt, løse sjove opgaver og lære en masse om byen, du bor i
- Være med til dans
- Prøve VR-briller
- Lege med affald
- Få fixet og pimpet din cykel
- Hilse på byens borgmestre og politikere
Du kan også lytte til talks om fællesskaber, deltage i workshop med grøn madlavning, se udstillinger om Københavns fremtid, være med i debat og meget mere!
Mød dit lokaludvalg
Du kan selvfølgelig også møde os fra Valby Lokaludvalg. Vi holder til i Rådhussalen sammen med vores kollegaer fra de øvrige 11 lokaludvalg.
Her kan du komme med input til din bydel og vores nye bydelsplaner, og deltaeg i en debat om lokale perspektiver for byudvikling.
Vi glæder os til at se dig!
Sæt kryds i kalenderen søndag den 6. november – se hele programmet her:
Skriv en kommentar
Vil du deltage i diskussionen?Du er velkommen til at deltage her!