Mød miljøgruppen i Spinderiet og hør hvordan du kan få støtte til dine lokale, grønne projekter
Onsdag den 12. juni stiller vores miljøgruppe op i Spinderiet fra kl. 16-18 sammen med Teknik- og Miljøforvaltningen til en snak om hvordan du kan få støtte til lokale, grønne projekter.
Har du, din vej, dit gårdlaug, din boligforening eller grundejerforening et grønt projekt I mangler støtte til?
Så kom og få en snak med de dygtige biodiversitetskyndige fra Københavns Kommune om hvordan I kan få hjælp til at søge støtte fra biodiversitetspuljen:
Onsdag den 12. juni kl. 16-18
Spinderiet Valby
Foreningen Grønne Nabofællesskaber og frivillige fra vores biodiversitetsindsats Valbi-planen kommer også.
Biodiversitetspuljen åbner igen til august
Københavns Kommunes biodiversitetspulje er i 2024 på 3 millioner kroner og åbner for nye ansøgninger 1. august 2024.
Biodiversitetspuljen kan støtte projekter, der skaber mere og bedre bynatur i København. Projekter, der plejer naturen på en måde, som giver mulighed for at skabe og bevare levesteder samt forbedre fødegrundlaget for insekter, fugle og smådyr.
Eksempler på projekter, der kan opnå støtte:
- Plant eller så urter, blomster, buske eller træer på områder, hvor du har fjernet en græsplæne, fliser, asfalt eller anden belægning.
- Plant grønt op ad husmure, skure og på tagflader. Se de færdige pakker med klatreplanter til sol og skygge under overskriften ‘Søg om en færdig pakke med klatreplanter’.
- Opsæt redekasser eller insekthoteller.
- Skab muligheder for at fugle og insekter kan få vand. Et lille vandbassin eller et lidt større vandhul – alt vand giver liv.
- Formidling om, hvordan man kan arbejde med biodiversitet – fx foredrag på skoler eller i boligforeninger.
Få mere inspiration til dit projekt og bliv klogere på puljekrav etc. her:
Læs mere om arbejdet i vores miljøgruppe:
Skriv til miljømedarbejder Asger Gad på GN7S@kk.dk hvis du har spørgsmål eller vil høre mere om hvordan du kan være aktiv i Valby Miljøgruppe:
Skriv en kommentar
Vil du deltage i diskussionen?Du er velkommen til at deltage her!