Langgade nærgenbrugsstation åbner til marts
Selv om det nye byrum på Herman Bangs Plads ser meget færdigt ud, mangler der stadig meget arbejde bag kulisserne. Vi regner med at pladsen åbner til marts.
Når det nye byrum på pladsen åbner bliver det med det fornemme navn Langgade Nærgenbrugsstation.
Pladsen åbner som bemandet nærgenbrugsstation med værkstedsfaciliteter, byttecentral, faciliteter til affaldssortering, lege/klatremøbel og en masse nye træer.
Vi skal dog vente lidt endnu, da der stadig en del ender, der skal mødes. Du kan altså ikke begynde at aflevere dit affald på pladsen endnu, selv om det på overfladen ser ud som om, at pladsen er klar.
En stor fest til foråret
Da vi i efteråret holdt rejsegilde på pladsen kunne vi tydeligt se interessen for at tage den nye plads i brug.
Vi glæder os til at invitere til en stor åbningsfest til marts, hvor smittetallene forhåbentligt også ser mere fornuftige ud.
Følg med i vores nyhedsbrev, hvor vi giver besked når vi kan melde en dato ud:
Topfoto: Marck B. Permin
Skriv en kommentar
Vil du deltage i diskussionen?Du er velkommen til at deltage her!