Titel:
Titel:
Uden titel
Kunstner:
Kunstner:
Jens-Flemming Sørensen
Årstal:
Årstal:
1982
Uden titel
Jens-Flemming Sørensen
1982
Som autodidakt kunstner blev Jens-Flemming Sørensen i 1960’erne medlem af Eks-skolen. Her begyndte han at eksperimentere med den mere rumlige kunst og forlod derved maleriet, som hidtil have været hans medie. Siden var han en af de opstartende kræfter bag kunstnergruppen Passepartout (1966 – 1970), hvis arbejder beskrives som nyrealisme eller magisk realisme.
Igennem hele sin karriere har Jens-Flemming Sørensen arbejdet videre med det magisk realistiske og det surrealistiske udtryk og har derved skabt skulpturer hvis formsprog bygger på en blanding af konkrete genstande sammensat med eksplosive organiske former. Derved opstår et udtryk, der udfordrer vores virkelighedsforståelse og appellerer til vores fantasi og drømme.
Med pladsudsmykningen på Toftegaards Plads har Jens-Flemming Sørensen spredt de skulpturelle elementer ud over hele pladsen. Her brydes de hårde kantede former og det hårde materiale af bølgende bronze-plader, en uregelmæssig øvre kant på granitblokkene og grøn beplantning.
Pladsudsmykningens symbolik fremhæves af Henrik Nordbrandts digt om krig og kærlighed.
“mellem krigen og verden bliver drømmen til intet mellem drømmen og verden stiger larmen fra krigen mellem drømmen og dig findes krigen rækken af krige og rækkerne af flygtninge/krigen findes som du findes i verden og som der findes drømme mellem krigen og dig bliver drømmen til et flammehav der ser du verden som den er
der er krig i verden så jeg drømmer ofte om krigen og dig om krigen rækken af krige rækkerne af flygtninge om dig et sted i rækkerne
på krigsmagernes sprog er vores tunger allerede revet ud på deres kort over verden er vi allerede huller/hullerne er i verden drømmene er i verden stjernerne er musikken er du er jeg er i er vi er foråret er valmuerne er
mens dette blev skabt var der krig i verden”
Samlet fremstår værket som en surrealistisk tematisering af grænserne mellem det virkelige og dagdrømmeriet. Stenenes kompakthed brydes af brudte linjer og materialesammensætninger, og digtets fortæller befinder sig i en tilstand imellem virkelighed og dystopi.
Placering:
Toftegårds Plads
Skriv en kommentar
Vil du deltage i diskussionen?Du er velkommen til at deltage her!