Titel:
Titel:
Livets vilkår
Kunstner:
Kunstner:
Max Meden
Årstal:
Årstal:
1937-42
Livets vilkår
Max Meden
1937-42
Livets vilkår er intet mindre end Max Medens mest omfattende kunstværk. Værket er en samtidsskildring bestående af 65 relieffer, hvoraf de 54 er støbt i bronze og opsat på Ålholm Skole. De 54 relieffer er sammensat i seks kvadratiske felter af ni relieffer.
Igennem Medens kunstneriske karriere ses en udvikling der går fra studier af det menneskelige udtryk og mennesket i bevægelse til at behandle mere samfundskritiske spørgsmål som krig og religion. Dette kan ses som en klar respons på den tid, som Medens levede i, der netop var præget af de to verdenskrige.
Livets vilkår kan ligeledes indskrives i en samfundsreflekterende sammenhæng. Som en kritisk samtidsskildring gennemgår de 54 relieffer livets cyklus fra vugge til grav. Herunder er emner som barndom, skole, lærdom, videnskab, religion, politik og erotik behandlet. En direkte reference til Max Medens samtid ses i afbildningerne af 2. verdenskrigs frihedskampe og ruinbyer.
Placering:
Ålholm skole, Vibeholmen 1
Skriv en kommentar
Vil du deltage i diskussionen?Du er velkommen til at deltage her!