Titel:
Titel:
Kone med hundene
Kunstner:
Kunstner:
Hanne Varming
Årstal:
Årstal:
2013
Kone med hundene
Hanne Varming
2013
Hanne Varming er en af Valbys lokale kunstnere med et internationalt renomme. I store dele af sit voksne liv har Hanne Varming boet og arbejdet på sine atelierer i Valby. Hanne Varming er inspireret af det nære liv og har igennem hele sin karriere fundet motiver i sin direkte hverdag og omgangskreds.
Også Kone med hundene er inspireret af, hvad Hanne Varming iagttog i sin hverdag. Det siges, at Hanne Varming fra sit atelier på Mosedalvej dagligt iagttog en ældre kone, der kom gående med en hund og en trækvogn. Trækvognen blev skiftet ud med en hund, men ellers er der en direkte reference imellem den gamle kone med trækvogn og Kone med hundene. Kone med hundene har siden 2013 stået og passet på sine hunde på hjørnet af Tingstedet og Skolegade.
Kone med hundene indeholder flere elementer af, hvad der gør Hanne Varmings skulpturer så populære. Figuren er tilpas genkendelig i sit udtryk, så den får sin egen personlighed og karakter, men samtidig så anonym, at alle kan danne en reference til figuren. Derfor sker det også ofte, at beskuere gerne vil i direkte kontakte med Hanne Varmings skulpturer, hvor man på flere af bronzeskulpturerne kan se glatpolerede felter, dér hvor folk berører skulpturerne. Hundenes hoveder på Kone med hundene har igennem tiden fået mange klap, og er helt blanke som resultat heraf.
Placering:
Valby Tingsted v/Skolegade