Titel:
Titel:
Emil Christian Hansen
Kunstner:
Kunstner:
Ludvig Brandstrup og Carl Brummer
Årstal:
Årstal:
1911
Emil Christian Hansen
Ludvig Brandstrup og Carl Brummer
1911
Over for søjlen med relieffet af Johan Kjeldahl står endnu en søjle med bronzerelief. Relieffet forestiller Emil Christian Hansen, der under sin ansættelse hos Carlsberg udførte revolutionerende studier om gær, og hvordan gær kan rendyrkes. Hans udvikling af gærproduktion blev kendt som Saccharomyces carlsbergensis og anvendes i dag i hele verden ved ølproduktion. Emil Christian Hansen opnåede at få titel af titulær professor, at blive Ridder af Dannebrog og blev æresdoktor ved universiteterne i Uppsala, Genève og Wien.
Relieffet er udført af kunstneren Ludvig Brandstrup. Brandstrup var kendt for sin evne til at portrættere folk med en fin forståelse for detaljerne og udførte netop en række portrætter af sin samtids spidsborgere.
Søjlen er tegnet af arkitekten Carl Brummer, som også har tegnet søjlen med relieffet af Johan Kjeldahl. Carl Brummer var en af sin samtids store arkitekter med et stort udsyn til sin omverden, hvilket blandt andet kom til udtryk ved hans interesse for strømninger som Deutscher Werkbund, som netop var blevet grundlagt. Deutscher Werkbund havde senere indflydelse på funktionalismen og derigennem Bauhausskolen og kendte arkitekter som Walter Gropius og Hannes Meyer. Carl Brummer udstillede selv gentagende gange i udlandet og blev æret med både at blive Ridder af Dannebrog, at få tildelt en orden fra den franske Æreslegion og fra den italienske Krone Orden.
Mindesmærket for Johan Kjeldahl er rejst af Carl Jacobsen den 2. september 1911 på 100 årsdagen for J.C. Jacobsens fødsel.
Placering:
Gamle Carlsberg Vej 10
Skriv en kommentar
Vil du deltage i diskussionen?Du er velkommen til at deltage her!