Titel:
Titel:
Den gode hyrde
Kunstner:
Kunstner:
Aksel Hansen
Årstal:
Årstal:
1891
Den gode hyrde
Aksel Hansen
1891
På bagsiden af Jesuskirken findes en skulptur af det bibelske motiv, den gode hyrde. Skulpturen er udført af Aksel Hansen og opstillet 1891, samme år som kirken blev indviet. Flere steder i biblen taler Jesus til jøderne og italesætter sig selv som den hyrde, der vil ofre sit liv for de får, der følger ham. Den gode hyrde er altså en billedliggørelse af Jesus’ lignelsesberetning, hvor Jesus personificeres som den hyrde, der skal lede folket den rette vej mod Guds rige.
Aksel Hansen var en yderst produktiv billedhugger og udførte bl.a. talrige portrætter, buster og gravmæler. Stilmæssigt lægger Aksel Hansen sig op ad Stephan Sindings naturalisme, men flirtede også med den nyere art nouveau-stil. Hans skulptur, Ekko, der kan ses i Kongens Have, ses som et af Aksel Hansens bedste værker, og værket indeholder netop den fremsynethed mod art noveaus bølgede linjer, der gør denne skulptur helt særlig.
Den gode hyrde ses her i opretstående position med lammet hvilende på sine skuldre. Positionen er afslappet med den klassiske position af benene, hvor vægten ligger på det ene ben, og det andet ben er let bøjet bagud.
Placering:
Kirkevænget 5A, bagved Jesuskirken
Skriv en kommentar
Vil du deltage i diskussionen?Du er velkommen til at deltage her!