Pirpa Røm Grønttorvet Valby

Kunst på Grønttorvet

To midlertidige gallerier har fået plads side om side på Grønttorvet, og her fodrer de Valby med eksperimenterende samtidskunst.

Galleriet Pirpa inviterer kunstnere til at lade sig inspirere af området, dets historie og rummelige muligheder i deres kunstneriske bidrag til galleriet.

I en ny udstilling, der åbnede fredag den 6. januar, drager Miguel Vega Olivares paralleller mellem Grønttorvet i Valby og Vega Central i Santiago, Chile.

Vega er betegnelsen for et sted hvor der handles med frugt og grønt i Chile, og udstillingen bygger på Miguels barndom – og ungdomsminder herfra, hvor hans familie havde en stand.

Galleriet RØM præsenterer eksperimenterende samtidskunst i deres rå lokaler. Galleriet er drevet af billedkunstnerne Louise Langgaard, Jakob Hunosøe, Anne Torpe, Jeanette Hillig samt kunstformidler Rebekka Elisabeth Anker-Møller.

De åbner året med en duo-udstilling af Saskia Te Nicklin & Marie-Louise Vittrup.

Begge gallerier har fået støtte fra Valby Lokaludvalgs puljer til de midlertidige aktiviteter.

 

 

0 svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at deltage her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *