By og Land Valby, en lokal afdeling af By og Land Danmark, arbejder for bevaring og udvikling af de arkitektoniske og kulturhistoriske værdifulde bygninger, landskaber og bymiljøer i Valby og Vigerslev.
Engang var Valby en landsby. I dag er det et bydistrikt bestående af mange lokalområder med hvert sine kendetegn, men hvad sker der med Valbys historiske centrum? Butiksdøden truer den centrale del af Valby Langgade, og det er nu planlagt at biblioteket flytter fra den historiske rytterskole til Toftegaards Plads i 2027.
Vi forestiller os en udvikling med et rigt udbud af specialbutikker på Valby Langgade, understøttet af en tværgående aktivitetsakse (Skolegade-Mosedalvej) fra Valby station og Spinderiet over Tingstedet til Nordisk Film, med biblioteksbygningerne som et nyt dynamisk aktivitetscenter.
Kom og giv dit besyv med på kulturdagene. By & Land deler telt med Valby Lokalhistoriske Selskab og Arkiv.
Læs mere om foreningens arbejde og bliv medlem her