Sådan finder vi handlingen og modet til at håndtere klimakrisen
Kom og hør Jørgen Steen Nielsen, forfatter og klimajournalist ved Dagbladet Information, fortælle om alt det, der faktisk er lykkedes gennem 50 års miljøkamp, og hvordan vi også kan finde kraft til at håndtere klimaudfordringen.
Vores miljøgruppe har inviteret klimajournalist og forfatter Jørgen Steen Nielsen ud med foredraget “Vejen hjem til Jorden – om håb og handling i klimakrisens tid“:
Efter en sommer med klimakatastrofens billeder på nethinden og politiske ledere, der svigter, er der brug for at skabe håb. For den enkelte kan det være svært at finde vej ud af mørket – i lokale fællesskaber kan handlingen og modet spire.
I foredraget deler Jørgen Steen Nielsen især én central erfaring: Klimakampen starter altid nedefra.
Kom med til gratis foredrag:
Torsdag den 2. november kl. 19.30
Aulaen
Harrestrup Å Skole og Fritid afd. Grøn (tidligere Lykkebo Skole)
Vigerslevvej 141, 2500 Valby
Tilmelding er ikke nødvendig, men vi vil gerne have en fornemmelse af, hvor mange der kommer. Skriv derfor gerne til miljømedarbejder Asger Gad på gn7s@kk.dk, hvis du regner med at komme:
Jeg kommer tak