Kom til Dragedag i Valbyparken 24. april
Søndag den 24. april er der igen dragedag i Valbyparken fra kl. 13-16. Medbring egen drage eller lån en af arrangørerne – du finder dem på det grønne område ned til badestranden.
Dragedag – en fast forårs-tradition
En gang om året, første søndag efter påske, arrangerer to familier fra Valby dragedag i Valbyparken, på ‘dragepladsen’ ved vandet.
Denne søndag eftermiddag kan alle komme med deres egen drage, eller gratis låne en drage af arrangørerne en halv time ad gangen. De frivillige hjælper også med reparation af drager, gode råd mm.
Du finder dragedagen på festpladsen ved Kalvebodløbet, ned til Valbyparkens nye badestrand:
Vi ønsker begivenheden høj sol og god vind!
Skriv en kommentar
Vil du deltage i diskussionen?Du er velkommen til at deltage her!