Kom til årets første økologiske markedsdag på Tingstedet!
Lørdag den 10. juni fra kl. 10-14 inviterer vi til årets første økologiske markedsdag på Tingstedet med masser af lækkerier, plantebytte og god musik. Ses vi?
Mange økologiske lækkerier til salg
På årets første markedsdag kan du blandt andet købe ind hos:
- Organic Designs – lækker økologisk børnetøj
- Hampegården og Nordic Chufa byder på snacks, energibarer og andet sund(ere) slik
- Kysøko – frugt og gourmet-æblemost
- Musik Conditoriet sælger dejligt brød fra eget bageri i Skolegade
Giv en plante – få en plante
Ved Miljøgruppens stand kan du bytte dig til nye planter til din altan, køkkenhave, vindueskarm eller gårdhave.
Grav et par stiklinger op og tag med, og aflever dem hos Miljøgruppen. Derefter kan du tage så mange eller så få af de planter, som andre af Valbys glade havedyrkere har efterladt. Frø modtages også med glæde.
Musik fra New York til Valby
Underholdningen på dagen har vi lagt i hænderne på Billy Chapeau. Billy stammer fra New York City, men bor nu i Valby. Han spiller amerikansk musik fra det tyvende århundrede på guitar, sang og mundharmonika: Jazz, blues, folk, country. I år med særligt fokus på Nobelprisvindende Bob Dylan.
Enkelte ledige stadepladser
Er du interesseret i en stadeplads på Københavns hyggeligste marked, skal du skrive til Erhard Nielsen på nielsen.erhard@gmail.com. Stadepladsen er gratis første gang du er med, og derefter 300 kr. pr. marked. Stadet bliver sat op lørdag morgen kl. 8.
Følg Valbys økologiske marked på Facebook:
Skriv en kommentar
Vil du deltage i diskussionen?Du er velkommen til at deltage her!