Kom til årets Folehavefestival den 11. september
Folehavekvarteret lover et brag af en jubilæumsfest, når Folehavefestivalen runder de 30 år på lørdag. Vær med til en fantastisk festdag med venner og naboer.
Arrangørerne har sørget for:
- Stort loppemarked
- 3 x gadeteater
- Kæmpe jubilæums-kagebord
- Politiske debatter med lokalpolitikere
- Live band
- Krea og aktiv leg for børn
- Kaffevogn med gratis kaffe
- og meget mere hygge…
Det hele foregår på det centrale byrum foran Vigerslev Bibliotek lørdag den 11. september fra kl. 13-17.
Hør arkitekterne fortælle om pladsens udvikling
I 2023 bliver pladsen foran Vigerslev Bibliotek fuldstændig forvandlet. Til årets Folehavefestival kan du møde arkitekterne bag kvarterets fremtidige grønne mødested og bliv med-designer, når Områdefornyelsen i Folehavekvarteret inviterer til workshop.
Det er Landskabsarkitekterne 1:1 Landskab, der har vundet opgaven med at tegne kvarterets nye grønne mødested. Jacob og Sune fra 1:1 Landskab håber på at få en masse input fra dig, der bor, besøger eller arbejder i kvarteret:
1:1 Landskab vil være særligt nysgerrige på, hvad du kunne tænke dig at bruge et nyt grønt byrum i kvarteret til.
Vær med i workshoppen:
Lørdag den 11. september kl. 13-15
På Pladsen foran Vigerslev Bibliotek
Læs mere om omdannelsen af pladsen her:
Folehavefestivalen arrangeres af Mit Kvarter, Margrethekirken, Områdefornyelsen Folehavekvarteret og Vigerslev Bibliotek, og er støttet med midler fra vores Lokalpulje.
Læs hvordan du også kan søge penge til lokale aktiviteter her:
Skriv en kommentar
Vil du deltage i diskussionen?Du er velkommen til at deltage her!